Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.
Kursus

EU-pakken - lovgivning, implementering og forvaltning

Gå i dybden med EU-retlige problemstillinger. I løbet af tre kurser kommer du igennem både lovgivningsprocessen, gennemførelse af direktiver og forvaltningen i det offentlige.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
19.000 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

4 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kursuspakken for dig?

Kursuspakken er til dig, der ønsker at komme hele vejen rundt om EU-retlige problemstillinger.

Du er ansat i den offentlige forvaltning, og du arbejder med EU-retlige problemstillinger og forvaltningsret. 

Du får mest ud af kursuspakken, hvis du allerede har et grundlæggende forhåndskendskab til almindelig forvaltningsret.

Det får du

  • indsigt i, hvordan selve lovgivningsprocessen i EU foregår, og hvordan du håndterer den
  • viden om, hvordan vedtagne EU-regler bliver implementeret i Danmark
  • øvelse i, hvordan du løser konflikter mellem EU-regler og danske regler i sagsbehandlingen.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • har overblik over EU-lovgivningsprocessen og forstår EU-Parlamentets arbejde og sagsgange med henblik på interessevaretagelse
  • kan arbejde med at implementere EU-regler i dansk ret
  • kan sikre korrekt sagsbehandling i sager med forvaltningsretlige og EU-retlige problemstillinger.

Kursuspakkens indhold og forløb

Kursuspakken består af tre kurser på i alt fire kursusdage, hvor du lærer at forstå den delte lovgivningsmagt i EU, hvem der skaber kompromiser og sætter dagsordenen, og hvordan Europa-Parlamentet fungerer i praksis. EU-pakken giver dig et indgående kendskab til at implementere EU-regler, og du lærer, hvordan du anvender EU-retten korrekt, og hvad du skal gøre, når EU-retten og dansk ret strider mod hinanden.

De tre kurser i EU-pakken fokuserer på hvert sit emne, som tilsammen giver dig EU-retlig dybde og et stort overblik:

  1. Europa-Parlamentet og EU’s lovgivningsproces
  2. Implementering af EU-regulering i dansk ret
  3. EU og dansk forvaltningsret

Du kan også tilmelde dig kurserne et ad gangen.

  • 26. september 2024, 9.00-16.00

  • 22. oktober 2024, 9.00-16.00

  • 9.-10. december 2024, 9.00-16.00

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg, diskussioner og cases. Tag gerne eksempler med fra dit daglige arbejde, så undervisningen bliver så praktisk anvendelig som muligt. Du møder fagligt velfunderede undervisere, som selv arbejder med EU-retlige og forvaltningsretlige emner i praksis.

Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kursuspakken er på 4 dage og svarer til 28 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?